Ideologier: Deres brug og misbrug i ponerologiske processer

Ideologier: Deres brug og misbrug i ponerologiske processer

Uddrag fra bogen: Politisk Ponerologi: En videnskab om ondskabens natur tilpasset til politiske formål, af Andrew M. Lobaczewski, Ph.D.

Det er almindeligt for en ponerogen/(eng: ponerogenic - dvs. ondskabsfremkaldende) forening eller gruppe at indeholde en særlig ideologi som altid retfærdiggører dens aktiviteter og som giver særlige propaganda motiver. Selv en mindre bande slyngler har sin egen melodramatiske ideologi og patologiske romantik. Menneskelig natur kræver at nedrige emner bliver omkranset af en overkompenserende mystik for at stilne ens samvittighed og bedrage bevidstheden og de kritiske evner, hvad enten det er ens egne eller andres.

Hvis sådan en ponerogen forening kunne afklædes sin ideologi, ville intet andet forblive undtagen psykologisk og moralsk patologi, nøgen og uattraktiv. En sådan afklædning ville selvfølgelig fremkalde en ”moralsk skandale”, og ikke kun blandt medlemmerne af foreningen, selv normale mennesker, som fordømmer den slags forening sammen med dets ideologier, ville føle sig såret, berøvet noget som udgør en del af deres egen romantik, deres måde at opfatte virkeligheden. Måske endog nogle af denne bogs læsere vil blive fortørnet over forfatterens uhøjtidelige afklædning af det onde for alle dets literære motiver. Arbejdet med at fremkalde sådan en ”strip-tease” kan således vise sig at være mere vanskeligt og farligt end ventet.

En primær ponerogen forening skabes på samme tid som dets ideologi, måske endog noget tidligere. Et normalt menneske opfatter sådan en ideologi som værende forskellig for verdenen af menneskelige begreber, tydeligt suggererende, og endog primitivt komisk til en vis grad.

En ideologi i en sekundær ponerogen forening er formet ved gradvis tilpasning af den primære ideologi til andre funktioner og mål end de oprindeligt dannende. En vis form for ideologisk lagdannelse eller skizofreni finder sted under poneriserings (eng: ponerization) processen. Det ydre lag tættest på det oprindelige indhold bliver brugt for gruppens propaganda formål, særligt af hensyn til den ydre verden, selvom det også kan anvendes indeni foreningen med henblik på mistroiske lavere stående medlemmer. Det andet lag vises eliten der ikke har problemer med forståelsen. Den er mere hermetisk, generelt dannet ved at liste en anden mening ind i de samme betegnelser. Siden identiske ord betegner forskelligt indhold afhængig af det lag (i foreningen) som det drejer sig om, kræver forståelsen af denne ”dobbelt tale” at man er flydende i begge sprog.

Gennemsnitsmennesker bukker under for det første lags suggererende antydninger gennem lang tid før de lærer også at forstå det andet. Enhver med en vis psykologisk afvigelse, specielt hvis han bærer en maske af normalitet, med hvilken vi allerede er bekendt, opfatter øjeblikkeligt det andet lag som værende tillokkende og betydningsfuldt, det blev, efter alt, dannet af mennesker som ham selv. Forståelsen af denne dobbelttydiged er derfor et besværligt arbejde, som meget naturligt fremkalder psykologisk modstand. Selve sprogets dualitet er imidlertid et symptom, der er karakteristisk for denne særlige sygdom, indikerende at den pågældende forening af mennesker er berørt af den ponerogene proces i fremskreden grad.

Ideologien i foreninger eller sammenslutninger påvirket af dette forfald har visse konstante faktorer uanset deres kvalitet, eller rækkevidden af deres handlinger, nemlig motivationen fra en forurettet gruppe, en radikal rettelse af uretten, og de højere værdier hos de individer som har tilsluttet sig organisationen. Disse motivationer letter sublimeringen af følelsen af at være blevet forurette og anderledes, forårsaget af ens egne psykologiske fejl, og forekommer at fritage individet for nødvendigheden af at følge ubekvemme moralske principper. I en verden fuld af virkelig uretfærdighed og menneskelig ydmygelse, hvilket gør det fremmende for en ideologi at indeholde de ovennævnte elementer, kan en forening af dets omvendte let bukke under for forfald. På dette tidspunkt vil de mennesker der har tendens til at acceptere den bedre version af ideologien også længe have en tendens til at retfærdiggøre sådan en ideologisk dualitet. Proletariatets ideologi, som sigter på en revolutionær omstrukturering af verden, var allerede kontamineret af en skizoid mangel i form af en forståelse for og tro på den menneskelige natur. Intet under da at den så let bukkede under for en typisk forfalds proces for at nære og forklæde et makro-socialt fænomen hvis grundlæggende hovedindhold var fuldstændigt forskelligt.

For fremtidig reference, lad os huske: ideologier behøver ikke personer der holder tilskuernes opmærksomhed fangen (eng: spellbinders. På dansk har man ordet at tryllebinde som er det samme som at betage, bjergtage, fascinere, forblinde, fortrylle, have i sin hule hånd, troldbinde – kilder Gyldendals Engelsk-Danske Ordbog, samt DanskOrdbogen fra Systime.dk, For fremtiden vil jeg danne og bruge ordet ”tryllebindere” for kortheds skyld). Tryllebindere behøver ideologier for at underkaste dem deres egne afvigende formål.

På den anden side, det faktum at en eller anden ideologi degenereres sammen med dens tilhørende sociale bevægelse, for senere at give efter for dens skizofreni og tjene formål som ideologiens stiftere ville have afskyet, beviser ikke at den var værdiløs, falsk eller fejlagtig fra begyndelsen. Helt det modsatte: det sker snarere at ideologien af en hvilken som helst bevægelse, selv om den er hellig sandhed, under særlige historiske betingelser kan give efter for poneriserings processen.

En given ideologi kan i virkeligheden have indeholdt svage punkter, der indeni bar fejl fra menneskelige tanker og følelser. Eller det kan være, at den i historiens løb er blevet infiltreret af mere primitivt fremmed materiale, som kunne have indeholdt ponerogene faktorer. Sådant materiale ødelægger ideologiens interne homogenitet. Kilden til sådan en infektion af fremmed ideologisk materiale kan være det herskende sociale system med dets love og sædvaner baseret på en mere primitiv tradition, eller et imperialistisk styrelses system. Det kan selvfølgeligt også være en anden filosofisk bevægelse, ofte kontamineret af dets grundlæggers excentricitet der lagde kendsgerningerne til last for ikke at stemme overens med sin dialektiske bygning.

Det romerske imperium, indbefattet dets legale system og fattigdom på psykologiske begreber kontaminerede på tilsvarende måde kristendomens primære homogene ide. Kristendomen blev nød til at tilpasse sig til sameksistensen med et socialt system hvori ”dura lex sed lex” (loven er hård, men det er loven), ikke en forståelse af mennesker, besluttede en persons skæbne. Dette ledte senere til et ønske om at nå evangeliets mål ved hjælp af romerske metoder.

Jo større og sandere den oprindelige ideologi, jo længere er det i stand til at nære og samtidig forklæde for menneskelig kritik det fænomen, som er produktet af den allerede kendte specifikke degenerative proces. I en stor værdifuld ideologi er faren for små sind skjult; de kan blive faktorerne for en sådan indledende degeneration, som åbner døren for en invasion af patologiske faktorer.

Derfor, hvis vi har til hensigt at forstå den sekundære poneriserings proces og dets indhold af menneskelige forbindelser, som bukker under for det, bør vores bevidsthed adskille den oprindelige ideologi fra dens modstykke, eller endog karikatur, skabt af den ponerogene proces. Abstraherende fra enhver ideologi, må vi, ved analogi, forstå kernen i selve processen, der har sine egne ætiologiske årsager, værende potentielt er tilstede i ethvert samfund, såvel som de karakteristiske udviklings patodynamikker (eng: pathodynamics).

Oversat fra engelsk med titlen Ideologies: Their Use and Misuse in Ponerologial Processes, fra http://ponerology.blogspot.com/2006/01/ideologies-their-use-and-misuse-in.html Opsat af Laura Knight Jadczyk 17 Januar 2006

''Dyssocial personlighedsforstyrrelse'' og andre udtryk

Ved oversættelsearbejde er der forskellige problemer knyttet til oversættelsen af fagudtryk. Et ord der er brugt hyppigt i de engelske tekster er ”psychopath” som i ordbogen oversættes med det analoge ord ”psykopat” ligesom ordet ”psychopathic” bliver til ”psykopatisk”. Imidlertid bruges disse ord ikke hvis man skal tro nogle kilder, hvor man i dag taler om ”dyssocial personlighedsforstyrrelse” eller ”antisocial personlighedsforstyrrelse”.

Netpsykiater.dk skriver på http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm

Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere har den heddet psykopati.

Psykologi.dk skriver i sin definition på http://www.psykologi.dk/wiki/psykopati

Psykopati er en form for personlighedsforstyrrelse. Nærmere betegnet dyssocial personlighedsforstyrrelse. Psykopater kan ofte være charmerende men mangler evnen til empati. Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser.

På Sundhedsguiden.dk i en artikel http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiske-forstyrrelser/dyssocial-personlighedsforstyrrelse-(psykopati)/ skrevet af Jakob Fraes Rasmussen nævnes ”psykopati” kun forbigående i overskriften således:

”Dyssocial personlighedsforstyrrelse” (Psykopati)

men med en mere uddybende forklaring end de ovennævnte korte definitioner, da forfatteren kommer omkring følgende temaer: Definition og årsag, hvor han blandt andet skriver:

Den dyssociale personlighedsstruktur (DP) er en af mange personlighedsforstyrrelser . En person med DP karakteriseres af en manglende hensynstagen til sociale forpligtelser, manglende følelser over for andre og en holdning præget af en generel ligegyldighed.

Dernæst følger et afsnit om ”Symptomer ved DP” om hvilket forfatteren skriver:

Ved en DP ses typisk:
Manglende ansvarsfølelse overfor samfundets normer.

Grov ligegyldighed over for andres følelser, samt manglende respekt over for sociale forpligtelser.

Lav aggressionstærskel og frustrationstolerance.

Manglende evne til at føle skyld og til at lade sig påvirke af erfaringer.

Dette afsnit følges af ”Forholdsregler og diagnose”, ”Behandling af DP” herunder ”medikamenter og ”samtale terapi” for at slutte af med ”Forløb og komplikationer”

Under samtale terapi står der noget ret tankevækkende:

Der er sjældent tale om indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, da en person med DP ikke vil kunne fungere i en gruppe på afdelingen. Indlæggelsen vil ofte føre til konflikter blandt andre indlagte, hvorfor man vælger at følge patienten ambulant hos f.eks. distriktspsykiatrien.

Det er hensigten at forsætte denne post med referencer og introduktioner til andre danske og engelske sider specielt Wikipedia, der behandler emnet dyssocial personlighedsforstyrrelse eller psykopati som et led i at uddybe forståelsen af de ord, der er anvendt på denne blog.

En kort oversigt over nogle sider. De første har været refereret til ovenfor:

Ordbog

Dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati)

Dyssocial personlighedsforstyrrelse/ psykopati og empati forklaret

Dyssocial personlighedsforstyrrelse (Psykopati)

Dernæst nogen som der endnu ikke er behandlet, men som er oplysende i forskellig grad:

Psykopati

Psykopati

Psykopat ?

Psykopatens tyranni

Psykopater
Er psykopater modtagelige for fornuft ?

Egoisme og psykopati

Borderline og psykopati i klasseværelset

Psykopater på kirkens talerstol...

Der findes ingen psykopatiske chefer

Denne påstand holder ikke, men de har en god pointe med at man ikke blot skal flyve til at kalde hvem som helst en psykopat, og det er ikke uvæsentligt.

R e t s p s y k o l o g i

Indeholder kort de kriterier der anvendes i kriminelle sager.

Nogle oplysende sider fra Netpsych.dk

ICD-10

Psykopati

Skizoid personlighedsstruktur

Den paranoide personlighedsstruktur

Dyssociale personlighedsforstyrrelse

Fra Wikipedia
Psykopati (Denne er på dansk.)

Antisocial personality disorder

Opositional defian disorder

Malignant narcissism

Narcissistic personality disorder

Psychopathy

Hare Psychopathy Checklist

Psykopati test

Er ikke fra Wikipedia men en lille kommentar til listen, hvor en foreslår at man selv går listen igennem.

Paramoralismer: Ponerologisk definition

Oversat fra engelsk.
Siden jeg for nyligt i mine skriverier andetsteds har nævnt udtrykket ”paramoralisme” ved en række lejligheder, tænkte jeg, at det nu ville være et godt tidspunkt at publicere en god beskrivelse af udtrykket, som det bliver brugt i Ponerologien.

Hvis du søger for udtrykket på Google, vil du ikke finde en definition. Det er ikke overraskende. Lobaczewski var tvungen til at skabe ord for at beskrive aspekter af Ondskab, som i vores naturlige sprog indtil da ikke kunne udtrykkes dækkende. Han skriver i sin bog, Politisk Ponerolgi:

Para-moralismer: Overbevisningen at moralske værdier eksistere og at nogle handlinger bryder moralske regler er så almindeligt og gammelt et fænomen, at det synes at have et dybere grundlag på niveauet af menneskets instinktive begavelse (selvom det sandelig ikke er fuldstændigt dækkende som moralsk sandhed), og at det ikke kun repræsenterer erfaring, kultur, religion og socialisering gennem århundreder. Således er enhver antydning indeholdt i moralske slagord altid suggererende, endog selv om det anvendte ”moralske” kriterium er blot en ”ad hoc” (lavet til dette formål) opfindelse. Enhver handling kan på denne måde bevises som værende umoralsk eller moralsk passende ved hjælp af sådanne para-moralismer gennem aktiv suggererende påvirkning, og mennesker der vil falde for den type argumentation kan altid findes. Forskere i etik, når de leder for eksempler på onde handlinger, hvis negative værdi ikke vil udløse tvivl under nogen social omstændighed, nævner ofte børnemisbrug. Imidlertid møder psykologer ofte para-moralistiske erklæringer på sådan adfærd i deres praksis, såsom i den ovennævnte familie hvor den ældste søster havde en skade i det præfrontale område. Hendes yngre brødre insisterede eftertrykkeligt, at deres søsters sadistiske behandling af sin søn var en følge af hendes usædvanligt høje moralske kvalifikationer, og de troede på dette i kraft af selvsuggestion. Para-moralisme undviger på en eller anden snedig måde kontrollen fra vores sunde fornuft og leder sommetider til en bekræftelse af adfærd hvis karakter er helt åbenlyst patologiske. Para-moralistiske erklæringer og antydninger følger så ofte med forskellige former for ondskab at de synes at være helt uundværlige. Uheldigvis er det blevet et hyppigt fænomen for individer, undertrykkende grupper, og pato-politiske systemer altid at finde på nye moralske kriterier alt efter bekvemmelighed.
Sådanne suggestioner fratager ofte delvist folk deres egen moralske tankegang og deformerer dens udvikling hos børn og unge. Paramoralistiske fabrikker er blevet grundlagt verden over, og en ponerolog finder det vanskeligt at tro at disse er styret af psykologisk normale mennesker. De omvendende eller forvandlende (eng:conversive) træk i skabelsen af para-moralismer, synes at vise, at de for det meste er afledte fra underbevidste afvisninger (og fortrængninger fra området af bevidsthed) af noget fuldstændigt anderledes, som vi kalder samvittighedens stemme. En ponerolog kan ikke desto mindre indikere mange iagttagelser, der støtter opfattelsen, at de forskellige patologiske faktorer deltager i tendensen til at bruge para-moralismer. Dette var tilfældet i ovennævnte familie. Som det forekommer med en moraliserende fortolkning, forstærkes denne tendens i egoister og hysterikere, og dens årsager er tilsvarende. Som alle forvandlende fænomener er tendensen til at bruge para-moralismer smitsom. Dette forklarer, hvorfor vi observeret det blandt mennesker opdraget af individer i hvem det blev udviklet sammen med patologiske faktorer. Dette kan være et godt sted at tænke over at sand moralsk lov er født og eksistere uafhængig af vores vurderinger desangående, og endog af vores evne til at anerkende det. Således er holdningen der er påkrævet for sådan forståelse ikke videnskabelig, men kreativ: vi må ydmygt underordne vores sind den opfattede virkelighed. Det er da vi opdager sandheden om mennesket, både hans svagheder og hans værdier, som viser os, hvad der er sømmeligt og passende med hensyn til andre mennesker og andre samfund.

Gurdjieff taler om et særligt eksempel på ”paramoralisme” i det følgende uddrag fra In Search of the Miraculous, (I søgen efter det mirakuløse) af P.D. Ouspensky:

”Som jeg allerede har sagt, mennesker tænker meget ofte, at hvis de begynder at kæmpe med overvejelser indeni sig selv, vil det gøre dem ”uoprigtige” og de er bange for dette, fordi de tror at på den måde vil de tabe noget, tabe et eller andet af sig selv. I dette tilfælde sker der det samme som i forsøg på at kæmpe mod ubehagelig følelsers ydre udtryk. Den eneste forskel er at i et tilfælde kæmper et menneske med en ubehagelig ydre følelse og i det andet tilfælde med en indre manifestation af måske de samme følelser.
”Denne frygt for at tabe oprigtighed er selvfølgelig selvbedrageri, en af disse opskrifter på at lyve på hvilken menneskelig svaghed er baseret. Mennesket kan lade være med at identificere og overveje inden i sig selv og det kan ikke lade være med at udtrykke sine ubehagelige følelser, ganske enkelt fordi det er svagt. Identificering, overvejelse og udtrykkelsen af ubehagelige følelser, er udtryk for hans svaghed, hans magtesløshed, hans manglende evne til at kontrollere sig selv. Men ikke at ønske at anerkende denne svaghed over for sig selv, det kalder han ”oprigtighed” eller ”ærlighed” og han fortæller sig selv at han ikke ønsker at kæmpe mod sin oprigtighed, hvorimod han i virkeligheden er ude af stand til at kæmpe mod sin svaghed.
”Oprigtighed og ærlighed er i virkeligheden noget helt andet. Det som et menneske kalder ”oprigtighed” i dette tilfælde er i virkeligheden ganske enkelt at være uvillig til at beherske sig selv. Og dybt nede indeni er det klar over det. Men han lyver til sigselv når han siger at han ikke ønsker at tabe oprigtighed.”

Lobaczewski relatere visse andre psykologiske mangler til paramoralisme:

Omvendt(eng: reversive) blokade: Kategorisk at insistere på noget som er det modsatte af sandheden blokerer det gennemsnitlige menneskes sind fra at opfatte sandheden. I overensstemmelse med diktatet fra en almindelig sund fornuft, begynder det at lede efter meningen i ” den gyldne middelvej” mellem sandhed og dets modsætning, for til sidst at ende med en tilfredsstillende forfalskning. Mennesker, som tænker på den måde, er ikke klar over, at dette præcist var hensigten hos personen, som udsatte dem for denne metode. Hvis sådan en udtalelse er det modsatte af en moralsk sandhed, repræsenterer det samtidigt en ekstrem parmoralisme, og bærer dens besynderlige suggererende virkning. Man ser sjældent denne metode anvendt af normale mennesker; endog selvom de er opdraget af mennesker som misbrugte dem, sædvanligvis udviser de kun dets resultater i form af karakteristiske vanskeligheder ved at opfatte virkeligheden korrekt. Brug af denne metode kan inkluderes i den ovennævnte psykologiske viden udviklet af dyssocialt personlighedsforstyrrede angående den menneskelige naturs svagheder og kunsten at lede andre på vildspor. Hvor de er ved magten, bliver denne metode brugt med virtuositet, og i en udstrækning der står i forhold til deres magt.

Artiklen er oversat fra Paramoralisms: Ponerological Definition opsat af Laura Knight Jadczyk 4:04 PM 11. Januar 2006 Mere følger når tid haves.

Den dyssocialt personlighedsforstyrrede persons rolle i skabelsen af global ondskab

Oversat fra engelsk
For at forstå rollen af den dyssocialt personlighedsforstyrrede i skabelsen af det, vi kan kalde ondskab, er det nyttigt først at tage et blik på noget af forskningen i problemet.

Ordene dyssocialt personlighedsforstyrret fremkalder almindeligvis billeder af en med nød og næppe bremset – dog overraskende dannet – Dr. Hannibal Lecter berømt fra filmen ”Silence of the Lambs”. Jeg må indrømme at det var billedet, der dukkede op i mit sind hver gang jeg hørte ordet. Men jeg tog fejl, og jeg skulle lære denne lektion meget smertefuldt gennem direkte erfaring. De præcise detaljer er berettet andetsteds; hvad der er vigtigt er, at denne erfaring sandsynligvis blev en af de mest smertelige og lærerige episoder i mit liv, og det satte mig i stand til at overvinde en blokering i min bevidsthed om verdenen omkring mig og de der bebor den.

Angående blokeringer for bevidstheden, bør jeg fastslå for en ordens, skyld at jeg har brugt 30 år på at studere psykologi, historie, kultur, religion, myte og det såkaldt overnaturlige. Jeg havde også arbejdet i mange år med
hypnose terapi – hvilket gav mig en meget god mekanisk viden om hvordan sindet/hjernen i det menneskelige væsen fungerer på meget dybe planer. Men selv da opererede jeg stadig med en fast forankret tro som blev splintret af min forskning i dyssocial personlighedsforstyrrelse. Jeg blev klar over at der var et vis sæt af ideer som jeg havde om menneskelige væsner der var hellige. Engang skrev jeg endog om det på følgende måde:
… mit arbejde har vist mig at det store flertal af mennesker ønsker at gøre godt, at opleve gode ting, tænke gode tanker og foretage beslutninger med gode resultater. Og at de prøver med al deres styrke at gøre det! Med størstedelen af mennesker havende dette ønske , hvorfor fanden sker det så ikke?

Jeg var naiv, det indrømmer jeg. Der var mange ting jeg ikke kendte, som jeg har lært siden jeg skrev disse ord. Men selv på dette tidspunkt var jeg klar over, hvorledes vores sind kan bruges til at bedrage os.

Og, hvilke opfattelser havde jeg, som gjorde mig til et offer for en dyssocialt personlighedsforstyrret person? Den første og mest åbenlyse er at jeg fuldt og fast troede på, at dybt indeni er grundlæggende ”gode” og at de ”ønsker at gøre godt, at opleve gode ting, tænke gode tanker og foretage beslutninger med gode resultater. Og at de prøver med al deres styrke at gøre det...”

Som det viser sig er dette ikke rigtigt, hvilket jeg – og alle dem der var involveret i vores arbejdsgruppe – lærte til vores sorg, som man siger. Men vi lærte også til vores opbyggelse. For at komme til nogen forståelse af præcist hvilken slags menneskelig væsen kunne gøre de ting der blev gjort mod mig (og andre der står mig nær), begyndte vi at forske i den psykologiske litteratur efter spor fordi vi havde behov for forståelse for vores egen ro i sindet.

Hvis der er en psykologisk teori som kan forklare ondsindet og skadelig adfærd, hjælper det meget ofret for disse handlinger at have denne information så de ikke behøver at bruge al deres tid på at føle sig såret eller vrede. Og afgjort, hvis der er en psykologisk teori, der kan hjælpe en person til at finde ud af hvilken slags ord eller handlinger, der kan bygge bro over kløften mellem mennesker og hele misforståelser, så er det også et værdigt mål. Det var fra sådant et perspektiv, at vi begyndte vores omfattende arbejde på emnerne omkring narcissisme som så ledte os til studiet af dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Selvfølgelig begyndte vi ikke med sådan en ”diagnose” eller betegnelse for det vi var vidner til. Vi begyndte med observationer og søgte i litteraturen efter spor, efter profiler, efter hvad som helst der kunne hjælpe os til at forstå den indre verden hos et menneskeligt væsen - faktisk en gruppe af menneskelige væsner – som forekom at være fuldstændigt moralskt fordærvede og ulig noget som helst vi nogen sinde før havde støt på.

Forestil dig – hvis du kan – ikke at have nogen samvittighed, slet ingen, ingen følelser af skyld eller anger uanset hvad du gør, ingen begrænsende følelser af hensyn til trivslen af fremmede, venner, eller endog familie medlemmer. Forestil dig ingen samvittighedskvaler, ikke en eneste én i hele dit liv, lige meget hvilken slags selvisk, doven, skadelig eller umoralsk handling du har foretaget dig.

Og foregiv at begrebet ansvar er ukendt for dig, undtagen som en byrde andre synes at acceptere uden at stille spørgsmål, ligesom godtroende fjolser.

Tilføj nu til denne mærkelige fantasi evnen til at skjule fra andre mennesker at din psykologiske sammensætning er radikal forskellig fra deres. Da enhver simpelthen antager at samvittighed er universelt blandt menneskelige væsner, er at skjule denne kendsgerning, at du er samvittighedsløs, næsten uanstrengt.

Du er ikke holdt tilbage af dine ønsker, af skyld eller skam, og du bliver aldrig konfronteret af andre for din koldblodighed. Isvandet i dine årer er så besynderligt, så fuldstændigt udenfor deres personlige erfaring, at de sjældent endog gætter sig til din tilstand.

Med andre ord, du er fuldstændig fri for interne begrænsninger, og din uhindrede frihed til at gøre, lige som det passer dig uden nogen samvittighedskvaler, er bekvemt usynligt for omverdenen.

Du kan gøre alt lige meget hvad, og stadigt vil din mærkelige fordel over flertallet af andre mennesker, som bliver holdt i snor af deres samvittighed mest sandsynligt forblive uopdaget.

Hvordan vil du leve dit liv?

Hvad vil du gøre med dit enorme og hemmelige fortrin, og med det tilsvarende handicap hos andre mennesker (samvittighed)?

Svaret vil hovedsageligt afhænge af netop hvad dine ønsker tilfældigvis er, fordi mennesker ikke alle er ens. Endog de virkeligt skrupelløse er ikke alle ens. Endog de virkeligt skrupelløse er ikke alle ens.) Nogle mennesker, - hvad enten de har samvittighed eller ej – foretrækker inertiens bekvemmelighed, mens andre er fyldt med drømme og vilde ambitioner. Nogle mennesker er højt begavede og talentfulde, andre enfoldige og de fleste, samvittighed eller ej, er et sted midt imellem. Der er voldelige og ikke-voldelige mennesker, individer som er motiveret af blodtørst og andre som ikke har sådanne lyster. […]

Fortudsat at du ikke bliver stoppet med magt, kan du gøre hvad det end måtte være.
Hvis du er født på det rigtige tidspunkt, med lidt adgang til en familie formue, og har et specielt talent for at oppiske i andre mennesker had og en følelse af afsavn, så kan du tilrettelægge at dræbe et stort antal intetanende mennesker. Med nok penge, kan du opnå dette på stor afstand og kan sidde tilbage og se på med tilfredsstillelse. […]
Skørt og uhyggeligt – og virkeligt, i omkring 4 procent af befolkningen.

Forekomsten af anoreksi (anorexia nervosa/nervøs spise-vægring) er (i USA) anslået til 3,43% og anses for næsten at være af epidemisk omfang og alligevel er dette tal en smule mindre end forekomsten af dyssocial personlighedsforstyrrelse (det engelske ord anvendt her er ”antisocial personality”, http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm. skriver: ”Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere har den heddet psykopati.” se også http://en.wikipedia.org/wiki/Antisocial_personality_disorder ) Den højt profilerede forstyrrelse klassificeret som skizofreni forekommer i kun ca. 1% af [befolkningen] – blot en fjerdedel af forekomsten for dyssocial personlighedsforstyrrelse – og centrene for sygdomskontrol og forebyggelse (”Centers for Disease Control and Prevention”) siger at forekomsten af tarmkræft i USA, anslået til at være ”alarmerende høj” er omkring 40 tilfælde per 100,000 – et hundrede gange lavere end forekomsten af dyssocial personlighedsforstyrrelse .

Den høje forekomst af dyssocial personlighedsforstyrrelse i menneskelige samfund har en dybtgående indvirkning på resten af os, der skal leve for på denne jord, også selv de af os, der ikke er blevet kliniskt traumatiseret. De personer, som udgør disse 4 % dræner vores personlige forhold, vores bankkonti, vores færdigheder, vores selvagtelse og selve vores fred på jorden.

Alligevel, overraskende nok, så kender mange mennesker intet til denne forstyrrelse, og hvis de gør det, så tænker de kun på voldelig dyssocial personlighedsforstyrrelse – mordere, seriemordere, massemordere – individer, der bevidst har brudt loven mange gange og som, hvis de bliver fanget, vil blive fængslet eller måske endog henrettet af retssystemet.

Vi er ikke almindeligvis bevidste om og ej heller identificerer vi sædvanligvis det større antal af ikke-voldelige dyssocialt personlighedsforstyrrede personer (eng. her: sociopaths) iblandt os, individer som ofte ikke er åbenlyse lovbrydere og imod hvilke vores formelle retssystem er dårligt rustet.

De fleste af os kunne ikke forestille os nogen overensstemmelse mellem det at kunne udtænke et etnisk folkemord og lad os sige, uden samvittighedsnag at lyve for sin chef om en medarbejder. Men den psykologiske overensstemmelse er der ikke kun, den er skræmmende. Enkelt og dybtgående, forbindelsen er fraværet af den indre mekanisme, som slår os rent følelesesmæssigt, når vi træffer et valg, som vi selv anser for at være umoralskt, uetisk, fosømmeligt eller egoistisk.
De fleste af os føler en let skyldfølelse, hvis vi spiser det sidste stykke kage i køkkenet, for slet ikke at tale om hvad vi ville føle, hvis vi bevidst og metodisk gav os til at gøre fortræd mod et andet menneske.
De som overhovedet ingen samvittighed har er en gruppe for sig, hvad enten de er morderiske tyranner eller blot hensynsløse sociale snigskytter.
Tilstedeværelsen af samvittighed eller manglen på samme er et dybt menneskeligt skel, velsagtens langt mere betydningsfuld end intelligens, race, eller endog køn.

Hvad adskiller en dyssocialt personlighedsforstyrret, som lever af andres arbejde fra en som fra tid til anden stjæler fra en døgnkiosk, eller fra en som er en hensynsløs kapitalist – eller hvad gør forskellen mellem en almindelig tyran og en sociopatisk morder – er intet andet end social status, ambition, intelligens, blodtørst, eller blot den givende lejlighed.

Hvad der adskiller alle disse mennesker fra resten af os er et fuldstændigt tomt hul i psyken, hvor der skulle forekomme det mest udviklede af alle menneskelige funktioner. [Martha Stout, Ph.D., The Sociopath Next Door] (MEGET anbefalet)


Ovenstående er en delvis oversættelse af The Role of the Psychopath in the Generation of Global Evil oprindeligt opsat af Laura Knight Jadczyk 11:06 AM den 17 december 2005 hvor fortsættlesen kan læses på engelsk, indtil mere bliver oversat.

Politisk ponerologi: en videnskab om ondskabens natur tilpasset til politiske formål.

Oversat fra engelsk:Political Ponerology: A Science on The Nature of Evil adjusted for Political Purposes

Patokrati er en sygdom hos store sociale bevægelser efterfulgt af hele samfund, nationer og imperier. I den menneskelige histories forløb har det påvirket sociale, politiske, og religiøse bevægelser såvel som de medfølgende ideologier... og gjort dem til karikaturer af sig selv.... Dette
fandt sted som et resultat af deltagelsen af patologiske agenter i en tilsvarende patodynamisk proces. Dette forklarer hvorfor alle patokratier i verden er, og har været så ens i deres grundlæggende egenskaber.

At identificere disse fænomener gennem historien og korrekt at kvalificere dem i overensstemmelse med deres natur og indhold – ikke i overensstemmelse med den pågældende ideologi – er et job for historikere. […]
[Patokratiets] handlinger påvirker et helt samfund begyndende med lederne og infiltrerer hver by, virksomhed, og institution. Den patologiske sociale struktur dækker gradvis hele landet skabende en ”ny klasse” indeni denne nation. Denne priviligerede klasse [af patokrater] føler sig hele tiden truet af de ”andre” det vil sige af majoriteten af normale mennesker. Ej heller nærer patokraterne nogen illusioner om deres personlige skæbne, skulle der komme en tilbagevenden til det normale menneskes system. [Andrew M. Lobaczewski, Ph.D. (psykologi): Political Ponerology: A science on the nature of evil adjusted for political purposes]

Fra forfatterens forord:
Ved at præsentere denne bog for mine ærede læsere, som jeg sædvanligvis arbejdede på i de tidlige timer før jeg tog afsted for med besvær at tjene til livets ophold, vil jeg først ønske at undskylde for de mangler som er resultatet af de unormale omstændigheder såsom fraværet at et ordentligt laboratorium. Jeg indrømmer gerne at disse huller burde udfyldes, hvor tidskrævende de end måtte være, fordi de fakta på hvilke denne bog bygger er påtrængende nødvendige. Uden nogen fejl på forfatterens side er disse data kommet for sent.

Læseren fortjener en udredning af den lange historie og de omstændigheder under hvilke denne bog blev sammensat. Dette er tredje gang at jeg har behandlet det samme emne. Jeg kastede det første manuskript i central fyrets ovn, efter at være blevet varskoet just tidsnok om en officiel ransagning, som fandt sted få minutter senere. Jeg sendte det andet udkast til en højtstående kirkelig person ved Vatikanet ved hjælp af en amerikansk turist og var absolut ude af stand til at få nogen som helst information om skæbnen på denne pakke, efter at han havde fået den med sig.

Denne … historie … gjorde arbejdet på den tredje udgave endnu mere besværligt. Tidligere paragraffer og udtryk fra en eller begge de første udkast plager forfatterens sind og gør ordentlig planlægning af indholdet endnu mere vanskelig.

De to første udkast blev skrevet i et meget snørklet sprog til gavn for specialister med den nødvendige baggrund, særlig indenfor området af psykopatologi. Den uigenkaldelige forsvinden af den anden udgave omfattede også den overvældende majoritet af statistiske data med fakta som ville have været værdifulde og afgørende for specialister. Adskillige analyser af individuelle tilfælde blev også tabt.

Den nuværende version indeholder kun sådanne statistisk data som var erindret som følge af hyppig brug, og som kunne rekonstrueres med tilfredsstillende præcision. […] Jeg nærer også håbet om, at dette arbejde kan nå et større publikum og formidle brugbare videnskabelige data, der kan tjene som et grundlag for forståelse af den samtidige verden og dens historie. Det kan også gøre det lettere for læserne at forstå sig selv, deres naboer, og andre nationer.

Hvem frembragte den viden og udførte det arbejde der er opsummeret på siderne i denne bog.? Det var en fælles bestræbelse, hvori indgik ikke kun mine anstrengelser, men som også repræsenterede arbejdet af mange forskere....

For forfatteren arbejdede i Polen gennem mange år langt væk fra aktive politiske og kulturelle centre. Det var der jeg foretog en række detaljerede tests og undersøgelser, som skulle samles indenfor de resulterende overordnede generaliseringer for at frembringe en samlet indføring til en forståelse af de makro-sociale fænomener, der omgiver os. Navnet på personen som det forventedes at foretage denne syntese var en hemmelighed, hvilket var forståeligt og nødvendigt tiden og situationen taget i betragtning. Jeg modtog med store mellemrum anonyme resumeer på resultaterne af tests fra Polen og Ungarn. Nogle få data blev offentliggjort, da det ikke vækkede opmærksomhed at et specialiseret arbejde var under sammensætning, og disse data kunne stadig lokaliseres i dag.

Den forventede syntese af dette arbejde fandt ikke sted. Alle mine kontakter blev virkningsløse som et resultat af de hemmelige arresteringer af forskere i begyndelse af tresserne. De tilbageblivende videnskabelige data i min besiddelse var meget ufuldstændige, omend uvurderlige i værdi. Det tog mange års ensomt arbejde at sammensvejse disse fragmenter til et sammenhængende hele, idet jeg fyldte manglerne med mine egne erfaringer og forskning.

Min forskning i egentlig psykopati og dens exceptionelle rolle i det makrosociale fænomen blev udført samtidig med eller kort efter det af andre. Deres konklusioner nåede mig senere og bekræftede mine egne. Det mest kendetegnende element i mit arbejde er det generelle begreb for en ny videnskabelig disciplin kaldet ”ponerologi.” […]

Som forfatteren af det endelige arbejde, udtrykker jeg herved min dybeste respekt for alle de, som indledte forskningen og fortsatte at udføre den med risiko for deres egen karriere, helbred og liv. Jeg hylder de der betalte prisen gennem lidelse og død. Må dette arbejde udgøre en kompensation for deres opofrelse...

New York, N.Y. August 1984
____________________________________________________________________________________
Dr. Lobaczewski flygtede til de Forenede Stater, hvor han rekonstruerede og nedskrev sin forskning før Solidaritet bragte kommunismen til fald i Polen. Lobaczewski tilføjede nogle få ord til sin indledning:
____________________________________________________________________________________

Femten år er gledet hen fyldt med politiske begivenheder. Verden ændrede sig grundlæggende som følge af naturlovene i fænomenet der er beskrevet i denne bog, og som følge af anstrengelserne hos mennesker med god vilje. Ikke desto mindre er verden stadig ikke genetableret til godt helbred; og resterne af den store sygdom er stadig meget aktive og truer med en genopblussen. Således er resultatet af en stor anstrengelse udført uden støtte fra den objektive viden om selve naturen af fænomenet. […]

Forfatteren blev først erkendt som bæreren af denne ”farlige” viden i Østrig, af en ”venlig” læge som viste sig at være en ”rød” agent. De kommunistiske grupper i New York blev da arrangeret til at organisere en ”modforanstaltning”. Det var forfærdeligt at lære hvorledes systemet af bevidste og ubevidste brikker arbejdede. Værst var de mennesker, som lettroende stolede på deres bevidste ”venner” og udførte de insinuerede aktiviteter med patriotisk iver. Forfatteren blev nægtet assistance og måtte redde sit liv ved at arbjde som svejser. Mit helbred brød sammen og to år var tabt. Det lod til at være, at jeg ikke var den første som kom til Amerika medbringende tilsvarende viden og når først der behandlet på en tilsvarende måde.

På trods af disse omstændigheder, blev bogen skrevet til tiden, men ingen ville udgive den. Arbejdet blev beskrevet som ”meget oplysende”, men for psykologiske redaktører indeholdte det for meget politik og for politiske redaktører for meget psykologi, eller mere enkelt ”redaktions tidsfrist er lige udløbet.” Gradvist blev det klart, at bogen ikke gik igennem insidernes inspektion.[...]

Den videnskabelige værdi som kan tjene fremtiden forbliver, og yderligere undersøgelser kan give en ny forståelse af menneskelige problemer sammen med fremskridt i retning mod universel fred. Dette var grunden til, at jeg genskrev, på min computer, hele det allerede falmende manuskript. Det er her præsenteret, som det blev skrevet i 1983-84 i New York, USA. Så lad et være et dokument på god videnskab og farligt arbejde. Forfatterens ønske er at overgive dette arbejde i hænderne på lærde i håbet om, at de vil overtage byrden, gøre fremskridt med den teoretiske forskning i ponerologi – og bringe den i anvendelse til gavn for folkeslag og nationer.

Poland – June, 1998
_____________________________________________________________________________________
Dr Lobaczewski forlod de Forenede Stater og vendte tilbage til polen før 11. september, 2001. Men hans bemærkninger var profetiske:

Ikke desto mindre er verden stadig ikke genetableret til godt helbred; og resterne af den store sygdom er stadig meget aktive og truer med en genopblussen.

Hvilken ”farlig videnskab” bragte Dr. Lobaczewski med sig da han flygtede fra Polen?

Han kalder det ”Ponerologi” som ordbogen definere som: : substantiv, en afdeling af teologi, der beskæftiger sig med det onde, den teologiske lære om ondskab eller det onde; fra græsk: poneros ->evil'.

Men Dr. Lobaczewski fremlagde ikke et ”teologisk” studie, men snarere et videnskabeligt studie af hvad vi ganske enkelt kalder Ondskab. Problemet er, at vores materialistisk videnskabelige kultur ikke er villig til at indrømme, at det onde faktisk eksisterer i sig selv. Ja, ”ondskab” spiller en rolle i religiøse prædiken, men selv der er det kort beskrevet som værende en ”fejl” eller et oprør som vil blive rettet på et eller andet tidspunkt i fremtiden, hvilket bliver behandlet i en anden teologisk afdeling: eskatologi, som drejer sig om de sidste begivenheder i verdens historie, menneskehedens endelige skæbne.

Der er en del moderne psykologer, der faktisk er begyndt at bevæge sig i retning af, hvad Dr. Lobaczewski sagde allerede var blevet gjort bag jerntæppet for mange år siden. Jeg har en stak af deres bøger på mit skrivebord. Nogle af dem synes at falde tilbage i det religiøse perspektiv alene fordi de ikke har nogen anden videnskabelig grund at stå på. Som George K. Simon, Jr., skriver i sin bog ”In Sheep's Clothing”: (MEGET anbefalet)
_____________________________________________________________________________________

...[V]i er blevet præprogrammerede til at tro at folk kun udviser adfærds problemer, når de har indre problemer eller er foruroligede over et eller andet. Vi har også lært at mennesker kun bliver aggressive, når de bliver angrebet på en eller anden måde. Så, selv når vores fornemmelse siger os at nogen angriber os og uden nogen rimelig grund, er vi ikke klar til at accepterer denne opfattelse. Vi begynder sædvanligvis at undre os over, hvad det er der generer denne person så slemt ”bag om det hele”, at det får dem til at handle på sådan en forstyrrende måde. Vi kan endog undre os over, hvad det er vi har sagt eller gjort som har ”truet” dem. Vi tænker næsten aldrig over at de måske kæmper ganske enkelt for at få noget, få det på deres måde, eller vinde overhånd. Så, i stedet for at se dem som blot kæmpende, ser vi dem som primært sårende på en eller anden måde.

Ikke alene har vi ofte problemer med at genkende måderne folk er agressive mod os, men vi har også vanskeligheder ved at opfatte nogle personligheders helt klare aggressive karakter. Meget af det har at gøre med arven fra Sigmund Freuds arbejde. Freuds teorier (og teorierne hos dem der byggede på hans arbejde) påvirkede gennem lang tid kraftigt personligheds psykologien. Elementer i den klassiske personligheds teorier fandt deres vej ind i mange discipliner foruden psykologi lige så vel som ind i mange af vores sociale institutioner og virksomheder. De grundlæggende principper i disse teorier og deres særkende begreb, neurose, er blevet rimeligt godt indprentet i den offentlige bevidsthed.

Psykodynamiske personlighedsteorier har en tendens til at betragt alle, i hvert fladt til en vis grad, som værende neurotiske. Neurotiske individer er alt for hæmmede mennesker, der lider af urimelig frygt (bekymringer), skyld og skam når det gælder at sikre sig deres grundlæggende fornødenheder og behov. Den ondartede indvirkning affødt af en overgeneralisering af Freuds iagttagelser om en lille gruppe af alt for hæmmede individer til et bredt sæt af antagelser om årsagerne til psykologisk svagt helbred hos alle kan ikke overdrives.[...]

Terapeuter hvis træning over-indoktrinerede dem i teorien om neurose, kan ”indramme” problemer der bliver forelagt dem ukorrekt. De kan, for eksempel, antage at en person, som hele sit liv agressivt har forfulgt uafhængighed og udvist lille sympati for andre, nødvendigvis gør det for at ”kompensere” for en ”frygt” for intimitet. Med andre ord, de vil se en hærdet kæmper som en frygtsom løber og derved misforstå situationens fundamentale virkelighed.[...]

Vi behøver en fuldstændig anden teoretisk struktur, hvis vi skal forstå, håndtere og behandle den slags mennesker, som kæmper for meget i modsætning til de, som dukker sig eller ”løber” for meget.

Problemet er, selvfølgelig, at når man læser alle de bøger om sådanne mennesker, som Dr. Simon beskriver, opdager man at ”behandling” faktisk betyder behandling af ofrene fordi sådanne aggressorer næsten aldrig søger hjælp.

Vendende tilbage til Dr. Lobaczewski: Hvad betød det når han skrev, ”Det lod til at være, at jeg ikke var den første som kom til Amerika medbringende tilsvarende viden og når først der behandlet på en tilsvarende måde” Han forklarer:

[…] For år tilbage blev offentliggørelsen af bogen i USA spoleret af Mr. Zbigniew Brzezinski på en meget udspekuleret måde. Hvad han motivation var, kan jeg kun gætte på. Var det hans egen private strategi, eller handlede han som en insider i det ”store system”, insider som han helt sikkert er? Hvor mange milliarder dollar og hvor mange menneskeliv har manglen på denne videnskab kostet verdenen. […]

Hvad angår de der ellers var involveret i dette arbejde: i de tider, kunne sådant arbejde kun gøres i fuld hemmelighed. Under den tyske besættelse, lærte vi aldrig at spørge om navne, selv om det var vel kendt blandt os at dette var en international kommunikation bland videnskabsfolk. Jeg kan fortælle jer at en ungarsk videnskabsmand blev dræbt som følge af sit arbejde på dette projekt, og i Polen, døde professor Stephan Blachowski på mystisk vis under arbejdet på disse undersøgelser. Det er helt sikkert at professor Kasimir Dabrowski var aktiv i undersøgelsen, værende en ekspert i psykopati. Han flygtede til USA og blev i New York et objekt for chikaneri, ligesom jeg havde været det. Han tog til Canada og arbejdede ved universitetet i Edmonton.
_____________________________________________________________________________________
Efter at have læst Lobaczewskis arbejde, er det let at forstå, hvorfor Brzezinski undertrykte det. Det afslører de Neokonservative og Patokrater så fuldstændigt, at de ikke kunne tillade det at blive spredt! Det kan også være at de brugte det som en håndbog for bedre at ”stikke blår” i øjnene på masserne.
_____________________________________________________________________________________
Oversat fra Political Ponerology: A Science on The Nature of Evil adjusted for Political Purposes, opsat af Laura Knight Jadczyk 11:38 AM 16. december 2005.

Etymologien af ordet ”poneros” og dets konsekvenser.

Det følgende blev opsat af en læser på Signs of the Times Foum:
Signs of the Times, (på dansk Tidens Tegn) er enestående blandt de alternative medie sider jeg har undersøgt i sin fokus på socialpolitisk ponerologi. Efter min opfattelse, giver denne tilnærmelse en lejlighed til, at de alternative medier kan spille den samme balancerende rolle for sindet som den alternative medicin kan gøre for kroppen.

Efter at have læst på Ponerology Blog: ”The Genesis of Evil on a Macrosocial Scale” (på dansk: ”Tilblivelsen af ondskab på et makrosocialt niveau) det første der tiltrak mig sin opmærksomhed, (selv værende græker), var etymologien af ordet ”ponerologi”. Bloggen siger at det kommer fra det græske ord poneros betydende ”et onde, en ondskab”. Det er rigtigt, men der lægger mere i ordet, som det kan være værd at undersøge, i betragtning af at on-line definitioner er virkelig mangelfulde, og for det meste har en bibelsk forudindtagethed.

Poneros på moderne græsk betyder én, hvis sind tenderer mod ondskab, en lusket, lumsk person, eller endog én med et ”beskidt” sind. Ordet er relateret til ordet ”ponos”, som betyder smerte. Både pain (eng: smerte) og poneros (så vel som dets engelske derivater ”penitence” og ”penitentiary”) kommer fra den ældgamle rod ”penomai” der betyder ”at udøve en anstrengelse”, underforstået, at denne er svækkende. Smerte er resultatet af denne ”anstrengelse”, og den onde (poneriske) person (poneros) er dens udbreder. Faktisk er ”anstrengelse” ikke det helt rigtige ord. Penomai er noget jeg gør mod mig selv, som slider mig ned, som skader mig og får mig til at lide. Med andre ord, det er en pålæggelse af entropi på min person gennem min person. Vi kan derfor forstå den poneriske person som en udbreder af selvskabt entropi. Den poneriske person er ikke bare én, som handler for at skabe smerte, men en tilstand af entropisk væren som viderefører sig selv. I bibelsk terminologi blev dette identificeret med ”djævlen”. Hvad den poneriske person spreder er selve sin tilstand af væren. En analogi ville være en vandrende bælgfrugt, der ved at sprede sine frø inficerer alt, som det berører, ligesom alt som er inficeret igen bliver til en bælg. I følge disse (ret intuitive og udvidede) konsekvenser af den etymologiske mening, er den poneriske person ikke bærer af en eller anden parasit, men en forandring, der spreder sig selv ved at omdanne andre organismer til samme forandrings mønster. Poneriske personer nedbryder og underminere derfor hele tiden deres egen væren, da de er personifikationer af psykisk entropi.

Det er rimeligt at antage, at hvis de var overladt til sig selv, ville de ganske enkelt opbruge sig selv. For at hæmme eller endog sænke dette sammenbrud, ville de have brug for støtte fra andre til hvem de kan kanalisere de samme dynamikker, og herigennem underminerer harmoni, liv og integritet for at lette sig selv for det selvfortærende poneriske tryk. Dette må ikke forveksles med en forbipasserende belastning. Snarere er trykket som poneriske personer oplever mere lig med forplantnings driften. At udbrede denne entropi som opbruger dem, lige meget om andre bliver direkte poneriske eller blot ofre for andre former for sammenbrud (smerte og lidelse), giver sprederne af ponos (smerte) en følelse af fuldbyrdelse og mening uanset hvordan de forklæder det.

Faktisk, de forklæder det virkeligt, (ofte på kunstfærdige og vildledende måder), ikke fordi de nære betænkeligheder, men som en camouflage for at gøre udbredelsen lettere. I den forstand svarer ideologiske forklædninger til biologiske tilpasninger, ved bedre at tjene den poneriske drift. Når tilstrækkelig med ponerikere (eng: ponerics) er blevet ”sået” til at skabe et patokrati (i bokstavelig forstand ”de lidendes styre”), bliver forklædningen ofte kasseret. Dette er også beskrevet i den ponerologiske teori, som jeg forstår den. Pladsen tillader ikke yderligere at udvikle dette emne, selv om jeg gerne vil kommentere at den biologiske analogi, sammen med forståelsen af, at den poneriske infektion er en mutation af sindet, kan give indsigt i, hvordan man kan behandle den, og jeg kunne tænke mig at udvikle disse tanker i en fremtidig tråd. Lobaczewskis ”Ponerology”, er imidlertid en guldmine af sådanne indsigter, og jo mere vi udforsker den, jo flere ”våben” kan vi støbe til at imødegå, hvad der beløber sig til et patokratisk udbrud af epidemisk omfang i vores turbulente tider.

Opsat i sin engelske udgave af Henry See 21 Ferbuar 2006 klokken 6:08
Oversat af Alba.

Politisk Ponerologi

Oversættelser fra siden Political Ponerolgy Nedennævnte refererede websider er på engelsk, da kun følgende indtil nu er oversat:

Politisk Ponerologi af Andrew M. Lobaczewski (Dette er bogens title.)

Køb bogen om Politisk Ponerologi (på engelsk)




Indholdsfortegnelse
PSYKOPATER: NÆSTEN MENNESKELIGE

Indledning - se nedenfor i dansk oversættelse:
Tilegnede afvigelser
Nedarvede afvigelser
Case-studies

PONEROLOGI: ONDSKAB ER EN SYGDOM

Indledning
Psykopati: Årsagen til ondskab
Ponerologi: En ny videnskab

Diagnose:
Modtagelighed: Det naturlige verdens syn.
Skabelsen af ondskab
Tegn og symptomer på ondskab
Årsager til ondskab
Smitsomhed eller poneronisering

Immunisering

KILDER




"Dette er en extraordinær bog."
Ilan Pappe, forfatter af The Ethnic Cleansing of Palestine

"Political Ponerology er fascinerende og livsnødvendig læsning."
Philip Zimbardo, forfatter af The Lucifer Effect




PONEROLOGI: STUDIET AF ONDSKAB

"Efter forfatterens mening, afslører Ponerologi sig selv som værende en gren af videnskaben affødt af et historisk behov og de seneste resultater inden for medicin og psykologi. Med anvendelse af et objektivt naturalistisk sprog, studerer den de kausale komponenter og processer i skabelsen af ondskab, uanset sidstnævntes sociale rækkevidde" Vi kan, udstyret med den rette viden, særlig i området for psykopatologi, forsøge at analysere disse ondskabsdannende processer som har givet anledning til menneskelig uretfærdighed. I sådant et studium vil vi, som læseren vil opdage, igen og igen støde på virkningerne af patologiske faktorer, hvis bærere er mennesker karakteriseret af nogen grad af psykologiske afvigelser eller defekter." Lobaczewski, 42)

Med meget få undtagelser ned gennem tiderne, har diskussioner i etisk filosofi – studiet af rigtigt of forkert – været ude af stand til systematisk at undersøge oprindelsen, naturen og forløbet af ondskab på en måde, der var fri for overnaturlige forestillinger. Ondskab blev ofte betragtet som noget der skulle udholdes snarere end noget der kunne forstås og elimineres gennem rationelle midler. Og ¨som Lobaczewski demonstrerer – ligger oprindelsen til ondskab faktisk udenfor grænserne af det konventionelle verdensyn, indenfor hvilke de tidligere moralske overvejelser og literære udforskninger blev foretaget. Ondskab kræver en virkelig moderne og videnskabelig tilnærmelse for at afdække sine hemmeligheder. Denne tilnærmelse kaldes "ponerologi", læren om ondskab, fra græsk "poneros" = ondskab.

Det oprindelige manuskript til denne bog kom i ildstedet minutter før en razzia af det hemmelige politi i det Kommunistiske Polen. Den anden kopi, smertefuldt rekonstueret af videnskabsfolk der arbejdede under umulige betingelser af vold og undertrykkelse, blev sendt via kurér til Vatikanet. Dens modtagelse blev aldrig bekræftet – manuskriptet og al værdigfuld data tabt. I 1984, blev den tredje og endelige kopi skrevet fra hukommelsen af den sidste overlevende af de oprindelige forskere: Andrew Lobaczewski. Zbigniew Brzezinski blokerede dens offentliggørelse.

Efter et halvt århundredes undertrykkelse, er denne bog endelig tilgængelig.

Politisk Ponerologi er shokerende i sine klinisk nøjsomme beskrivelser af ondskabens sande natur. Den er gribende i sine mere literære passager afslørende den umådelige lidelse erfaret af forskerne kontaminerede eller ødelagte af den sygdom de studerede.

Politisk Ponerologi er et studie af grundlæggerne og støtterne af undertrykkende politiske regimer. Lobaczewskis tilnærmelse analyserer de almindelige faktorer som leder til spredningen af menneskets umenneskelighed overfor mennesket. Moral og humanisme kan ikke længe holde stand mod dette ondes indhug. Viden om dets natur – og dets snigende virkning på individer og grupper – er den eneste modgift.

Læs et interview med forfatteren, Andrew Lobczewski. (på engelsk

Copyright 2008 Red Pill Press

INTRODUKTION
”Erfaring har lært forfatteren at ondskab ligner sygdom i sin natur, omend mere kompleks og undvigende for vores forståelse. Dens skabelse alslørerer mange faktorer, patologiske, særlig psykopatologiske, i karakter, hvis essens medicin og psykologi allerede har studeret.... [En] forståelse af essensen og skabelsen af ondskab gør almindeligvis brug af data fra [biologi, medicin og psykologi]. Filosofiske overvejelser alene er utilstrækkelige.” (Lobaczewski, 98)

Ligesom en farveblind mand er ude af stand til at skelne rød fra grøn, kan en lille minoritet af den menneskelige befolkning ikke erfare eller opfatte den normale rækkevidde af menneskelige følelser. Og ligesom de farveblinde som kan skjule deres tilstand ved at bruge de korrekte ord uden at forstå deres mening (f.eks: det øverste traffiklys er ”rødt” det nederste er ”grønt”) - så skjuler denne minoritet deres tilstand ved at foregive de ydre tegn af en følelse (ansigts udtryk, udbrud, krops sprog). Imidlertid oplever de ikke virkeligt den tilsvarende følelse. Deres bedrag afsløres i laboratoriet, når de reagerer på ord som DØD, KRÆFT, SYGDOM, som om de var DAG, FLØDE, eller PAPIR. De mangler evnen til at fatte det følelsesmæssige ”stød” som visse ord indeholder. De bruger andres følelsesmæssige reaktioner som stikord, og de tilpasser deres adfærd så den afspejler den korrekte 'følelsesmæssige' adfærd. (Hare, 129-130)

Disse individer er kendt som psykopater. Ikke alene kan de ikke føle andres smerte, de forekommer ofte med hensigt at forårsage andre smerte. Lobaczewski refererer til denne forstyrrelse som ”essentiel psykopati” for at skelne dem fra andre med mangler i deres genetisk/instinktive evner; essentiel psykopati værende den mest alvorlige og forstyrrende.

Mange såkaldte ”antisociale individer” tilegner sig tilsvarende karaktertræk i deres levnedsforløb, hvad enten disse er forårsaget af hjerneskader til særlige områder i hjernen, eller funktionelt, som følge af kontakt med eller indflydelse fra sådanne individer. Lobaczewski benævner sådanne individer karakteropater. Den store majoritet af begge disse grupper kan ikke ændre sig. De handlinger som vi kalder onde (specielt på det makro-sociale niveau) kan spores tilbage til denne afvigende minoritet af menneskelige væsner og virkningerne af deres handlinger på deres familie, venner, og samfund.

Copyright 2008 Red Pill Press

Læs mere om Politisk Ponerologi på den engelsksprogede side Political Ponerolgy Der er et resume og en kommentar af bogen på
Political Ponerology: A Science on The Nature of Evil adjusted for Political Purposes