Oversat fra original artiklen Arun Gandhi And 'The Jews'
Af Joe Quinn
Sott.net
Arun Gandhi er det femte barnebarn af den berømte Mahatma Gandhi, en offentlig person og en etableret og sand mand af fred. Så hvad havde han gang i, med at sprede umoralske ’konspirationsteorier om jøderne tilbage i januar 2008?
I 1987, flyttede Arun Gandhi sammen med hele sin familie til USA for at arbejde med et projekt på Mississippi universitetet. Projektet eksaminerede og kontrastede de forskellige slags af fordomme som eksisterede i Indien, USA og i Sydafrika. Derefter flyttede han til Memphis, Tennessee og grundlagde M.K. Gandhi Institute for Non-Violence som Christian Brothers universitetet, en katolsk akademisk institution, var vært til. Dette institut var dedikeret til at anvende de ikke-voldelige principper både i lokal og global målestok. I 2007 flyttede institutet til Rochester, New York, og har i øjeblikke til huse hos University of Rochester River Campus.
Arun har givet mange taler om ikke-vold i mange lande. Ved hans tur til Israel og Palæstina i 2004, tilskyndede han palæstinenserne til på fredsommelig vis at gøre modstand mod den Israelske besættelse og på den måde opnå frihed. Til det palæstinensiske folketing foreslog han en fredsommelig march af 50.000 palæstinensiske flygtninge over Jordan floden for at vende tilbage til deres hjemland og sagde at folketingsmedlemmer skulle lede vejen. Arun erklærede:
Hvad kunne der ske? Måske den israelske hær ville skyde og dræbe nogle stykker. De vil måske dræbe 100. De ville måske dræbe 200 mænd, kvinder og børn. Og det ville shokere verden. Verden ville stå op og sige, ’Hvad sker der her?’
Givet de brutale forhold under hvilke palæstinenserne er blevet tvunget til at leve, angrebet og myrdet dagligt, så giver Aruns forslag god mening til løsningen af det palæstinensiske spørgsmål. Istedet for at blive ramt en for en af det israelske militær og have deres døde ignoreret af massemedierne, hvorfor så ikke tage en sådan march, og det potentielle offer, og øge chancerne for at verden ville blive tvunget til at sidde up og tage notits? En sådan akt er meget sikkert hvad de almindelige palæstinensere både i palæstina og andre steder ville beslutte sig til, hvis almindelige palæstinensere overhoved havde noget at sige om deres egen fremtid. Men palæstinenserne idag har ikke nogen rigtig taler, ikke nogen sand repræsentation, da deres politiske lederskab er blevet infiltreret og neutraliseret for lang tid siden af kræfter fra den Israelske stat. Israel styrer begivenhederne og iscenesætter omhyggeligt begge sider i dets ensidige ’krig’ mod det palæstinensiske folk.
I 2006 offentliggjorde BBC’s Øverste Råd en uafhængig panel report om upartiskhed i BBC’s dækning af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Omfanget af undersøgelsen var at ”vurdere upartiskheden i BBC’s nyheder og aktualitetsprogrammers’ dækning af den israelske-palæstinensiske konflikt med speciel henblik på nøjagtighed, fairness, kontekst, balance og partiskhed, faktiske eller oplevede”.
Undersøgelsen fandt at BBCs dækning af den israelsk-palæstinensiske konflikt var ”ufuldstændig og misledende” og ”mislykkede på tilstrækkelig vis at rapportere palæstinensernes trængsler under besættelsen.” (1)
I 2006 frigjorde forskningsgruppen ”If Americans Knew” en undersøgelse af rapporteringen af den israelsk-palæstinensiske konflikt af Associated Press (AP) for perioden Jan-Dec 2004. Undersøgelsen fandt at der var ”en betydelig korrelation mellem sandsynligheden for at et dødsfald modtog mediedækning og nationaliteten af den dræbte person. ” I 2004, var der 141 rapporter i APs overskrifter eller første paragraffer af israelske dødsfald. I det samme tidsrum, var der rent faktisk 108 dræbte israelere (uoverensstemmelsen er grundet at et antal af israelske dødsfald var rapporteret flere gange).
Igennem den samme periode blev 543 palæstinensiske dødsfald rapporteret i overskrifterne eller i de første paragraffer. I den periode blev der reelt dræbt 821 palæstinensere. Med andre ord, 131% af israelske dødsfald og 66% af palæstinensiske dødsfald blev rapporteret i APs overskrifter eller første paragraffer. Det vil sige at AP rapporterede fremtrædende israelske dødsfald i et forhold 2,0 gange større end palæstinensiske dødsfald. Rent faktisk, blev 7,6 gange flere palæstinensere dræbt end israelere i 2004. (2)
Tidligere undersøgelser indtil rapporteringen af palæstinensiske versus israelske dødsfald har vist avisdækningen til at være endnu mere fordrejet end det mønster som var fundet for AP. Foreksempel så viste en seks måneders undersøgelse af San Francisco Chronicle et forhold 30:1 af israelske børnedødsfald sammenlignet med palæstinensiske børnedødsfald; en seks måneders undersøgelse af avisen The Oregonian foretaget af AUPHR, viste avisens overskrifter havde rapporteret israelske børnedødsfald sammenlignet med palæstinensiske dødsfald i et forhold 44:1. (3)
Vi lever i en verden hvor sandhed og retfærdighed er blevet vendt på hovedet. Imens palæstinenserne dagligt myrdes af de israelske styrker uden mediedækning og derfor ikke anerkendt af resten af verden, så er enhver højt-profileret kritik af disse forbrydelser med det samme mødt med rammaskrig og fordømmelse fra (for det meste vestlige) politiske ledere og den berygtede Israelske lobby i USA, og selvfølgelig de vestlige massemedier.
I en episode med stærke ekkoer af Walt og Mearsheimer påstyret, så kom Arun Gandhi i overskrifterne i januar 2008 på grund af kommentarer, som han lavede om den israelske stat, det palæstinensiske folks situation og den fare for hele verden, som den vanvittige politik udgør af hvad kan groft betegnes som ”Zionismen”.
Gandhi skrev at:
”Den jødiske identitet har været låst fast i holocaust oplevelsen – en tysk byrde som jøderne ikke har været istand til at kaste af sig. Det er et godt eksempel på, hvordan et samfund kan overspille en historisk oplevelse i en sådan grad at det begynder at frastøde venner.
Holocaustet var resultatet af en forskruet tankegang hos en person, som var istand til at indfluere sine tilhængere til at gøre noget forfærdeligt...Denne episode har verden angret, men når en person eller en stat nægter at tilgive og se fremad, så vender angeren sig til vrede.”
I beskrivelsen af Israel som ”en nation som tror at dens overlevelse kun kan forsikres ved hjælp af våben og bomber,” spurgte Gandhi om ”det ikke ville være bedre at gøre sig venner med dem som hader jer?” Han tilføjede:
"Tilsyneladende er dette et fremmed koncept i en moderne verden som er så målrettet på at leve med bomber. I laver ikke venner med nogen, I dominerer dem. Vi har skabt en kultur af vold (Israel og jøderne er de største spillere) og den Kultur af Vold vil til sidst ødelægge menneskeheden.”
Gandhi undskyldte senere for sin ”dårligt formuleret post,” sigende at han ikke skulle have impliceret at den israelske regerings politik reflekterer hele det jødiske folk.
Selvfølgelig var det forkert af Gandhi at give ’jøderne’ skylden, ikke blot fordi det er fuldstændigt forkert at foreslå at alle jøder står bag den israelske stats politik, men fordi det gjorde ham og hans ellers rimelige og vigtige meddelelse åben overfor øjeblikkelig tilsidesættelse som værende antisemitisk, hvilket er præcist hvad der skete.
Til hans ære, så anerkendte Gandhi med det samme sin fejl og fremhævede at han forstod at ikke alle jøder støtter Israel. Det simple faktum er at ’jøderne’ ikke er skyldige i de mest ekstreme uretfærdigheder som bliver begået verden over idag, på trods af nogen fråde og spytbehængte skrålen fra nogle af de alternative nyhedspundits. Hvordan kan de være det? Skal vi virkeligt tro at alle 15 millioner jøder over hele verden regelmæssigt hemmeligt mødes og kører videre den politiske og økonomiske politik af verdens store regeringer? Ganske vist er der visse jødiske politikere i Israel, USA, Storbrittanien og andre steder som udøver usædvanlig stor magt; dette er en kendsgerning. Hvis, som nogen ville mene, at handlinger foretaget af disse få personer, gør ’alle jøder’ ansvarlige, så følger det at alle amerikanere som støtter Obamas regering eller det republikanske eller det demokratiske parti for den sags skyld (med andre ord, betydeligt mere end halvdelen af alle amerikanere) er personligt skyldige i mordet på over 1 million Irakere! Så, hvis det er ’jøderne’, så er det også ’amerikanerne! (og ’britterne’!)
Det er helt klart nonsense. Til dem som tilskriver sig sådanne overbevisninger, er det værd at huske på at de israelske politik-magere og deres politik trives ved en overvægt af sådan ekstremisme. Hvorfor? Fordi sådanne meninger er klart ulogiske og det er ekstremt nemt at bruge dem som bevismateriale på at overbevise verden om at anti-semitisme, eller jødehad, er ’for opadgående’, hvilket igen blot faciliterer fortsat Israels aggression mod palæstinenserne og araberne i Mellemøsten og forværrer den israelske indflydelse over vestlige regeringer (også kaldet den israelske lobby).
Men Gandhi tog kun fejl på dette punkt. Hans erklæring at “ en nation som tror at dens overlevelse kun kan forsikres ved hjælp af våben og bomber,” og ”om det ikke ville være bedre at gøre sig venner med dem som hader jer?” er fremragende rationel.
Ligeså forsvarlig er hans kommentar:
” tilsyneladende er dette et fremmed koncept i en moderne verden som er så målrettet på at leve med bomber. I laver ikke venner med nogen, I dominerer dem. Vi har skabt en kultur af vold og den Kultur af Vold vil til sidst ødelægge menneskeheden.”
Men vi forbliver tilbage med problemet om hvem vi kan give skylden, for tag ikke fejl, en person eller en gruppe er ansvarlig for alle de rædsler som så længe har hærget menneskeheden. De skyldige tilhører ikke nogen organiseret religion, ej heller følger de nogen politiske eller sociale holdninger, disse er blot distraktioner brugt til at cementere denne gruppes domination over masserne af almindelige mennesker.
Der er et ord som beskriver disse individer om hvem jeg taler, et ord som ikke er afhængig af ideologisk afstedkommet definitioner eller kringlede rhetoriske formularer, et ord som skærer til roden af dette menneskelige problem på en videnskabelig og psykologisk akkurat manner og derved ungår den uendelige feedback loop af spekulation, som for så lang tid har ladet en endelig løsning undslippe. (4)
Ordet er psykopat (Dyssocial personlighedsforstyrrede*)
Anslået til op mod 6% i enhver given befolkning, er de mennesker blot i udseende. I manglen på evnen til at føle empati for et andet menneske, mangler de derfor det som karakteriserer en person for værende et ægte menneske. Nyere forskning af britiske videnskabsmænd har vist at psykopaters hjerner er fundamentalt anderledes til hjerner hos almindelige mennesker. (5) Sådanne individer besidder ikke blot en naturlig fordel overfor almindelige mennesker i letheden og hurtigheden med hvilken de opnår magtpositioner. Når først de er der, er de fri for samvittighedens begrænsende indflydelse og er drevet blot af deres behov for at dominere, kontrollere og ultimativt destruere andre. Det er ikke svært at forestille sig at en gruppe af sådanne afvigere, efter at have genkendt hinandens fælles træk og forenet kræfterne, og efter at de følgende har opnået positioner med næsten absolut magt, at de så ville skabe ravage for resten af menneskeheden. I hans seminale arbejde om emnet, Without Conscience, estimerer den canadiske psykolog Dr. Robert Hare at psykopater er ansvarlige for op mod 50% af kriminaliteten i samfundet. (6)
Men kriminaliteten af den ambulante eller havevarieteten af psykopater blegner ind i ubetydeligheden når vi sammenligner med forbrydelserne af vores psykopater ved magten, med andre ord vores politiske ledere, George Bush, Dick Cheney og Donald Rumsfeld, Tony Blair og hans White Hall tjenestemænd, alle disse mænd (og flere) begik supreme internationale krigsforbrydelser (som defineret i Nuremberg retssagerne) da de løj til offentligheden og befalede invasionen af et suverænt land i 2003 uden oprigtig grund. Den irakiske invasion (der var ingen ’krig’) resulterede i en voldelig død for 1.3 millioner irakiske borgere, og derudover 1.2 ikkevoldelige dødsfald, og omkring 6 millioner fordrevne og hjemløse. (7) På direkte ordre fra vicepræsidentens kontor, førte (fører) CIA dødspatruljeoperationer ud fra det irakiske indenrigsministerium, hvilket involverede dusinvis af hemmelige bilbombninger og massacre af iraki shia og sunni muslimer i et forsøg på at skabe ’realiteten’ af en civil krig i Irak og derved at retfærdiggøre USAs videre militære og økonomiske kolonisering af landet. (8) Idag, er de ansvarlige for disse masseforbrydelser ikke i fængsel, men er forblevet i magtpositioner og er beæret som ’ældre statsmænd’.
Nu da problemet er identificeret, så er spørgsmålet, hvad vi kan gøre ved det.
Evnen til at bedrage, konkurrere og at lyve har bevist sig at være en overordentlig succesrig tilpasning for psykopater, så spektret om at helgenagtig skulle spontant sprede sig over hele verden ser usandsynlig ud i praksis. Broderlig og søsterlig kærlighed er idag forsvindende sjælden, og elendigheden og lidelserne hos dem som virkeligt kan føle, som har en samvittighed, er alt for almindelig. De psykopatiske lederes manipulationer, såsom forfremmelsen af tortur som værende på en eller anden måde berettiget, er designet til at lave psykopater af os alle. Ikke destomindre, så kan en prædisposition for samvittighed og etik vise sig som værende superior, hvis og når det er istand til at gøre styrkelsen af friheden og altruismen i den abstrakte forstand, af hensyn til andre, deriblandt vores efterkommere, til det primære mål.
Så vore første anstrengelser må være at forkaste den sort og hvidt tankegang ’os imod dem’ , som har vundet grund i de sidste få årtier. Vi må stoppe med på idiotisk vis at udtrykke stærk misbilligelse overfor de eminente farer fra den ’jødiske konspiration’ eller overløbelse af verden af muslimske hoarder. Det er ikke ’jøderne’ ’muslimerne’, ’de kristne,’ ’iranerne,’ eller nogen anden religiøs eller etnisk gruppe som vi bør være bekymrede over, men derimod existensen af psykopater i magtpositioner, som bruger religiøse og kulturelle overbevisninger til at dele og herske over den normale menneskelige befolkning. Kort sagt, vores ”egen interesse” bør være tillagt kollektivt at forsikre at alle andre også er lykkelige og velvillige; og forsikre at børn som vi bringer ind i verden har muligheden for at blive konstitutionelt lykkelige og velvillige overfor hinanden.
Dette betyder at hvis psykopati truer velværet for fremtiden for den normale menneskehed – hvilket den gør – så kan det kun blive gjort op med, ved bredt at nægte at selvet lader sig dominere af det på en individuel og personlig basis. Bevaring af selvet i den praktiske forstand, til syvende og sidst bevarer fridommen for andre. Beskyttelsen af vores egne rettigheder som rettighederne af andre, garanterer positionen af den frie vilje og potentialet for lykke og en fredelig fremtid for alle.
Noter:
(1) http://www.guardian.co.uk/israel/Story/0,,1766215,00.html
(2) http://www.ifamericansknew.org/download/ap-report.pdf
(3) http://www.auphr.org
(4) Psychophasia: The Unwritten Doctrine by R.R. Foster
(5) http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/crime/article6736973.ece
(6) http://www.hare.org/
(7) http://www.justforeignpolicy.org/
(8) http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=1230
*Dyssocial personlighedsforstyrrede er et ord som har taget over fra ordet psykopat, men som er nævnt andetsteds på denne blog så er ordet psykopat mere betegnende. Se: Er betegnelsen Psykopati eller Dyssocial Personlighedsforstyrrede?
Copyright
Kontakt Webmaster hos cassiopaea.com
Copyright © 1997-2010 Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk. Alle
rettigheder reserverede. "Cassiopaea, Cassiopaean, Cassiopaeans," er registerede trademark af Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk.
Breve adresseret til Cassiopaea, Quantum Future School, Ark eller Laura, vil tilhøre Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk.
Genudgivelse eller gen-formidling af indholdet på dette screen eller nogen del af denne hjemmeside på nogen måde er strength forbudt uden forud skriftlig tilladelse."
